Bankens puljeafkast for 2010

Udviklingen i 2010

Opsvinget i verdensøkonomien blev bedre grundfæstet i 2010, da finanskrisen kom mere på afstand. Det betød positive afkast for både aktier, obligationer og råvarer.

Verdensøkonomien var dog i stigende grad tvedelt på grund af efterveerne fra finanskrisen. Det skyldes, at finanskrisen kun indirekte har ramt økonomierne i de såkaldte emerging markets (lande, hvor der er en økonomisk udvikling fra udviklingsland til industrination), anført af Kina, Indien og Brasilien, da de ikke i nær samme grad som USA, Euroland og Japan er blevet ramt af problemer i bankvæsenet og prisfald på boligmarkedet. I disse lande har væksten været stærk, inflationen har været tiltagende, og flere steder er pengepolitikken blevet strammet i løbet af 2010.

I USA, Euroland og Japan har væksten ikke været stærk nok til, at arbejdsløsheden har kunnet falde fra meget høje niveauer i løbet af 2010. Det har ført til rekordlav inflation og har betydet, at de pengepolitiske satser er blevet fastholdt i nærheden af 0 pct. i 2010. Både den amerikanske, japanske og europæiske central-bank har endvidere følt sig nødsaget til at lave ekstraordinære tiltag for at understøtte deres finansielle markeder og økonomier.

2010 vil således blive husket som det år, hvor den europæiske statsgældskrise dominerede de finansielle markeder. I starten af året kom det græske obligationsmarked under større og større pres, hvilket spredte sig til en række øvrige gældsplagede lande med Irland, Portugal og Spanien i spidsen. I maj var uroen på de europæiske obligationsmarkeder så stor, at de europæiske regeringer og Den Internationale Valutafond (IMF) ydede et stort låneprogram til Grækenland og lancerede en række lånefaciliteter for de øvrige lande. Den Europæiske Centralbank (ECB) startede også med opkøb af statsobligationer i maj og gav samtidig banksystemet meget store likviditetstilførelser. I november var Irland som det andet land nødt til at trække på lånefaciliteterne.

Uroen på de europæiske statsobligationsmarkeder medførte et meget stort rentefald fra årets start til slutningen af august. Den danske 10-årige statsobligationsrente faldt således fra 3,6 pct. til et historisk lavpunkt på 2,2 pct. I slutningen af året steg renterne med 0,8 pct. point, da det stod klart, at den europæiske gældskrise ikke var indledningen til et større globalt økonomisk tilbageslag. Faktisk så væksten i verdensøkonomien ved indgangen til 2011 ganske robust ud, og virksomhederne havde endvidere stor indtjeningsfremgang.

Det var også baggrunden for, at 2010 var endnu et positivt år for aktiemarkedet med et afkast for verdensindekset (MSCI all countries) i danske kroner på 21 pct. En del af forklaringen bag de høje aktieafkast skal også findes i en svækkelse af danske kroner over for alle toneangivende valutaer. Den japanske yen og den amerikanske dollar blev styrket med henholdsvis 23 pct. og 8 pct. over for danske kroner i 2010. Samtidig blev en række emerging markets valutaer styrket. Det blev anført af den kinesiske valuta, som blev styrket 11 pct. i løbet af 2010. Det danske aktiemarked havde et meget højt afkast, idet det danske aktieindeks OMX20 steg 37 pct. Det var især drevet af kraftige stigninger for Novo Nordisk.

Kreditobligationer (virksomhedsobligationer og emerging markets- obligationer) havde i lighed med aktiemarkedet endnu et år med høje afkast. Disse obligationer var understøttet af stigende indtjening, mulighed for løbende at udstede obligationer samt rekordlave statsrenter i USA og Euroland. Det betød, at afkastet for kreditobligationer var noget højere end afkastet for danske statsobligationer og realkreditobligationer.

 

Beskatning af pensionsafkast

Afkastet fra pensionsopsparing beskattes med 15 pct., uanset om der er tale om afkast fra aktier eller obligationer - den såkaldte pensionsafkastskat.

 

Uddybende kommentarer til de enkelte puljer

Korte obligationer

Sammensætning: Puljens midler er investeret i korte obligationer med samlet maksimalt 3,0 års varighed eller i investeringsforeninger, hvor aktiverne er placeret tilsvarende. Ultimo 2010 var varigheden 2,7.

Afkast: Puljen gav et afkast på 2,5 pct.

Markedsudsigter: Renten på obligationer med kort løbetid er afhængig af Nationalbankens rentefastsættelse, som er bundet op på den europæiske centralbanks rentepolitik samt udviklingen i kronekursen. Markedet forventer beskedne renteforhøjelser fra ECB i løbet af 2011, og at den danske nationalbank vil følge trop. Risikoen er, at opsvinget er mere robust end ventet, og ECB derfor indleder deres stramninger tidligere end forventet. Kursen på obligationer med kort varighed ændrer sig kun lidt ved ændringer i renteniveauet. Med en restløbetid på maksimalt 3,0 år vil kurserne højst falde 3 kurspoint, hvis renteniveauet stiger med 1 pct. Denne pulje har derfor lille risiko.

 

Lange obligationer

Sammensætning: Der investeres fortrinsvis i obligationer med mellemlang og lang løbetid eller i investeringsforeninger, hvor aktiverne er placeret tilsvarende. Ultimo 2010 var varigheden 5,3.

Afkast: Puljen gav et afkast på 4,9 pct.

Markedsudsigter: Forventning om vækst, inflation og pengepolitik i USA og Euroland påvirker rentedannelsen i Danmark. Obligationsrenterne er i et historisk perspektiv lave, hvilket mindsker afkastpotentialet. Hvis ECB starter med at stramme pengepolitikken før end ventet, kan rentestigninger derfor godt blive store. En lang løbetid betyder, at kurserne ændrer sig meget ved ændringer i renteniveauet. En typisk statsobligation med 10 års løbetid falder 5-6 kurspoint, hvis renteniveauet stiger med 1 pct. Lange obligationer er derfor mere risikofyldte end korte obligationer, men vil over tid sandsynligvis også give et højere afkast og tillige give bedre beskyttelse, hvis økonomien/aktie-markedet kommer under pres igen.

Indeksobligationer

Sammensætning: Puljen er investeret i mellemlange og helt lange indeksobligationer eller i investeringsforeninger, hvor aktiverne er placeret tilsvarende. Ultimo 2010 var varigheden 10,5.

Afkast: Puljen gav et afkast på 3,4 pct.

Markedsudsigter: Indeksobligationer er et relevant investerings-objekt ved forventninger om stigende inflation, da de i det tilfælde vil give højere afkast end traditionelle obligationer. Under stabile inflationsforhold vil afkastet ligge tæt op ad traditionelle obligationer.

 

Danske aktier

Sammensætning: Puljen med danske aktier er investeret i aktier udstedt af selskaber, der er noteret på Københavns Fondsbørs eller i investeringsforeninger, hvor aktiverne er placeret tilsvarende. Der kan dog også investeres i tegnings- og aktieretter.

Afkast: Puljen gav et resultat på 34,2 pct.

Markedsudsigter: Udviklingen i danske aktier har en tæt sammen-hæng med udviklingen i globale aktier. Det danske aktiemarked har flere mindre selskaber end det globale aktiemarked. Indekset er endvidere domineret af få enkelte store selskaber som Novo Nordisk og A. P. Møller Mærsk.

 

Globale aktier

Sammensætning: Puljens midler er investeret direkte i aktier udstedt af globale selskaber eller i investeringsforeninger, hvor aktiverne er placeret tilsvarende.

Afkast: Puljen gav et afkast på 23,0 pct.

Markedsudsigter: Prisfastsættelse i forhold til obligationer og afslutningen af den globale recession understøtter aktiemarkedet. Nye kursfald kan dog ikke udelukkes, hvis bedringen i økonomien ikke holder.

 

Kontante midler

Puljen gav et afkast på 1,6 pct. Ultimo 2010 blev den forrentet med 1,45 pct. p.a.

 

Puljerne omlægges til Porteføljepleje

I løbet af de to kommende år er det hensigten at omlægge puljerne til bankens nye produkt, Porteføljepleje. Det skyldes, at bankens kunder hermed i endnu højere grad kan drage fordel af pensionskassens investeringskompetencer.   

 

Februar 2011

 

 

Siden er senest opdateret 8. september 2011.

Ansvarlig: Jesper Bjerre Overgaard