![]() |
Esplanaden 8A DK-1263 København K t: 33 12 21 41 f: 33 93 02 40 lpk@lpk.dk www.lpk.dk |
|
|
ParkeringsopsparingEn parkeringsopsparing er en konto, der giver en høj variabel rente, der svarer til din pensionsopsparing. Kontoen kan bruges som supplement til din pensionsopsparing, hvis du ønsker at indbetale mere, end du har mulighed for på kapital- og ratepension. Du kan indbetale ubegrænset på en parkeringsopsparing. Idéen med kontoen er, at den kan fungere som en buffer, så du i de år, hvor du har mulighed for at spare meget op, kan sætte til side til andre år. Til den tid kan du så flytte fra parkeringsopsparingen til en kapital- eller ratepension og få fradrag for indbetalingen. Du kan indsætte på kapital- og ratepension, frem til du fylder 75 år. Hvis du forventer snart at starte udbetaling af dine løbende pensioner og ikke ønsker at blive berørt af udligningsskatten, kan du også med fordel anbringe overskydende opsparing på en parkeringskonto. Du kan kun hæve på en parkeringsopsparing, hvis du flytter pengene til en pensionsopsparing, eller hvis du er fyldt 65 år. Hvis du ønsker at hæve pengene, uden at en af disse to betingelser er opfyldt, opkræver banken en dekort på 0,75 pct. Alle medlemmer af Lægernes Pensionskasse og deres husstande kan oprette en parkeringskonto, og der kan indbetales på den når som helst. Selvom renten svarer til en pensionsopsparing, er der tale om frie midler, så der skal betales indkomstskat af renterne
Siden er senest opdateret 22. februar 2011. Ansvarlig: Britta Sørensen |