![]() |
Esplanaden 8A DK-1263 København K t: 33 12 21 41 f: 33 93 02 40 lpk@lpk.dk www.lpk.dk |
|
|
Fritagelse for PAL-skat, hvis du bor i udlandetBor du i udlandet, og er du ikke fuldt skattepligtig i Danmark? Så kan du blive fritaget for at betale den årlige skat på 15 pct. af afkastet på dine pensionsordninger (den såkaldte PAL-skat). Det danske penge- eller pensionsinstitut, hvor du har dine pensionsordninger, kan fritages for at indeholde og indbetale PAL-skat af dine pensionsordninger. Men du skal selv søge SKAT om fritagelse. Du skal benytte blanket nr. 07.058, som du kan hente på SKAT's hjemmeside. Har du ordninger både i pensionskassen og i banken, skal du benytte to blanketter. Du skal udfylde følgende afsnit:
Send blanketterne til Skattecenter Maribo, Brovejen 15A, Postboks 129, 4930 Maribo, sammen med dokumentation for din fulde skattepligt til et andet land. Dokumentationen kan være en attesteret bopælsattest fra dit nye hjemland. Når du modtager en fritagelseserklæring fra SKAT, skal du sende den til os, så sørger vi for at registrere på dine pensionsordninger, at du skal fritages for at betale pensionsafkastskat. Hvis du senere igen bliver fuldt skattepligtig til Danmark, skal du huske at give SKAT og dit penge- eller pensionsinstitut besked, da der så igen skal indeholdes og indbetales PAL-skat af dine pensionsordninger.
Siden er senest opdateret 5. juli 2011. Ansvarlig: Britta Sørensen |