Omkostninger

Hvordan hænger pensionsordningen for lægestuderende sammen omkostningsmæssigt?

FADL henvendte sig i 2004 til Lægernes Pensionskasse og spurgte, om pensionskassen kunne administrere en pensionsordning for lægestuderende, hvis FADL fik forhandlet en pensionsordning ind i overenskomsterne for lægevikarer og sygeplejevikarer m.fl.

Da Lægernes Pensionskasse administrerer pensionsordninger for stort set alle læger i Danmark, var det oplagt, at en obligatorisk pensionsordning for lægestuderende også skulle administreres af pensionskassen. Lægernes Pensionskasse fik da også på generalforsamlingen i 2006 indført i vedtægter og pensionsregulativ, at de lægestuderende kunne optages som medlemmer.

Pensionskassen har fra begyndelsen gjort opmærksom på, at der er udgifter forbundet med at få en pensionsordning administreret, og at en pensionskasse er nødt til at lade den nye medlemsgruppe bære disse udgifter selv. En pensionskasse er underlagt meget stramme regler fra Finanstilsynet om blandt andet optagelse af nye medlemsgrupper og fordeling af overskud og udgifter. Optagelse af en ny medlemsgruppe må ikke påføre eksisterende medlemmer øgede omkostninger.

I betragtning af de meget små pensionsbidrag, som de lægestuderende typisk indbetaler, kan udgifterne til administration synes relativt store, selvom pensionskassen har en billig og effektiv administration. Pensionskassen har fra den første henvendelse fra FADL og i hele forhandlingsforløbet gjort opmærksom på dette, og det skal understreges, at initiativet til pensionsordningen kommer fra FADL.

Men givet, at FADL ønskede en obligatorisk pensionsordning, synes pensionskassen, at ordningen hører hjemme i Lægernes Pensionskasse, og at det, som renteniveauet er i dag og med udsigterne til fortsat stigning i levetiden, er en god ide at begynde opsparingen til pensionen i en tidlig alder.

Som nævnt er der udgifter til at administrere en pensionsordning: Pensionskassen skal overholde et meget omfattende og detaljeret regelsæt fra blandt andre Finanstilsynet. Fx skal pensionskassen indberette til SKAT, hvad der indbetales for hvert enkelt medlem. Der skal være et sikkert medlemssystem med omfattende backup-procedurer og nødforanstaltninger. Der skal være detaljerede forretningsgange for alle arbejdsrutiner, både i pensionsafdeling, investeringsafdeling og regnskabsafdeling. Der skal løbende ske både intern og ekstern kontrol af, at alle reglerne er overholdt. Der skal løbende indberettes forskellige oplysninger til Finanstilsynet og Nationalbanken. Der skal udarbejdes regnskaber hvert halve år, og årsregnskabet skal overholde et uhyre omfattende regelsæt. Pensionskassen skal have et teknisk grundlag anmeldt til Finanstilsynet, som i detaljer beskriver, hvorledes alle pensionsberegninger og fordeling af overskud og omkostninger foretages. Enhver ændring i disse regler skal ligeledes anmeldes til Finanstilsynet, før de tages i brug. Der er desuden detaljerede regler for, hvilke oplysninger medlemmerne skal have tilsendt eller adgang til. Endelig skal pensionskassen have en vis basiskapital for overhovedet at have lov til at fungere som pensionskasse.

Alle disse regler skal overholdes, uanset om der indbetales 10 kr. om måneden eller 20.000 kr. Ja, reglerne skal endda overholdes, selvom der måske slet ikke indbetales pensionsbidrag længere.

Pensionskassen har fastsat gebyrer, som trækkes af medlemmernes opsparing. Summen af disse gebyrer skal gerne dække udgifterne til den løbende administration. Desuden trækkes en procentdel af indbetalingerne. Dette beløb skal dække de udgifter, der er knyttet til, at der indbetales pensionsbidrag samt bruges til at spare op, så der også er penge til at administrere pensionsordningen, når der ikke længere indbetales pensionsbidrag.

I 2012 udgør gebyret for de lægestuderende var gebyret i 2010 på 216 kr. på årsbasis, og der bliver som udgangspunkt trukket 3 pct. af indbetalingerne. Halvdelen af de 3 pct. bliver dog med det samme givet tilbage som administrationsbonus. Af de 1,5 pct. der så er trukket af indbetalingerne går 2/3 til at spare op til at dække udgifterne fremover. For hvert medlem er der således afsat 1 pct. af opsparingen til at dække udgifterne til administration fremover, når indbetalingerne ophører. Denne ene procent får medlemmerne pt. som ydelsesbonus, når de begynder at få udbetalt pension. En del af denne bonus går til at betale for det gebyr, pensionisterne skal betale, men resten går til at forhøje pensionen. Den sidste halve pct. af fradraget af indbetalingerne går til at betale de løbende udgifter, der er knyttet til bidragsindbetalingen.

Der er fastsat regler, således at gebyret kun kan trækkes fra den bonus, der bliver sat ind på medlemskontoen. Bonus kommer i form af rentebonus, når der er forrentning ud over grundlagsrenten, og i form af den administrationsbonus, der er nævnt ovenfor. Hvis bonus ikke er stor nok til at betale gebyret, holdes der regnskab med, hvad der mangler at blive betalt i gebyrer, og det beløb vil blive trukket fra bonus fremover, indtil de manglende gebyrer er betalt. Der er dog også fastsat regler således, at det aldrig kan blive en ulempe at have været medlem af pensionskassen i studietiden. Hvis der skyldes mere i gebyrer, end der er sparet op på det tidspunkt, hvor en lægestuderende bliver færdig som læge, nedsættes det beløb, der skyldes i gebyrer.

Alt i alt mener pensionskassen at have fundet en god og billig måde at håndtere de meget små pensionsordninger på. Men med det nuværende niveau for pensionsindbetalingerne for de lægestuderende, kan udgifterne til administration som nævnt virke relativt store. FADL har dog givet udtryk for, at pensionsindbetalingerne sandsynligvis vil blive forhøjet ved senere overenskomstforhandlinger, ligesom det har været tilfældet for de mange obligatoriske pensionsordninger, der begyndte i Danmark i starten af 1990’erne.

Da administrationsomkostningerne ikke afhænger meget af indbetalingerne, vil det være omkostningseffektivt at forhøje pensionsindbetalingerne.

I øvrigt skal man være opmærksom på, at pensionsafkastet for tiden kun beskattes med 15,3 pct., når opsparingen foregår i et pensionsinstitut, mens der skal betales en langt højere kapitalindkomstskat, hvis opsparingen sker privat. Endvidere skal man være opmærksom på, at medlemmer i pensionskassen i modsætning til kunder i banker og forsikringsselskaber også får andel udbetalt af egenkapitalen, når pensionen bliver udbetalt. Det sker i form af et pensionisttillæg som udbetales oven i pensionen. I 2012 forhøjes pensionen i LP således med 13 pct. Dette pensionstillæg og den tidligere nævnte ydelsesbonus fremkommer først, når pensionen bliver udbetalt, men den skal huskes, når man forsøger at vurdere rimeligheden af pensionsordningen.

 

 

 

Siden er senest opdateret 4. januar 2012. Ansvarlig: Britta Sørensen