Esplanaden 8A
DK-1263 København K
t: 33 12 21 41
f: 33 93 02 40
lpk@lpk.dk
www.lpk.dk

Omkostninger

De samlede omkostninger (ÅOK), som du betaler i løbet af et år, for at pensionskassen forvalter din pension, omfatter omkostninger til administration og investering samt til at sikre din pensionsordning (den såkaldte risikoforrentning). Herunder kan du se, hvad de enkelte poster mere specifikt dækker over. ÅOK sættes i forhold til opsparingen ultimo året og derved fås ÅOP.

Omkostningerne er beregnet ud fra satser for 2010. Satserne opdateres hvert år i april/maj for det foregående år.

Administrationsomkostninger

Pensionskassen har en række udgifter til at administrere din pensionsordning, fx udgifter til husleje, it, løn m.m. Beløb til at dække disse udgifter trækkes direkte fra dine indbetalinger eller fra din bonus.

Investeringsomkostninger

De samlede omkostninger ved at investere pensionspengene i bl.a. aktier, obligationer, ejendomme og investeringsforeninger.

Det omfatter

  • administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed
  • omkostninger afholdt i danske investeringsforeninger
  • omkostninger afholdt i udenlandske investeringsforeninger
  • omkostninger afholdt i fonde
  • omkostninger afholdt i ejendomsselskaber og direkte ejede ejendomme.

Risikoforrentning

Pensionskassen skal have en vis egenkapital for at kunne drive pensionsvirksomhed. For at bidrage til egenkapitalen betaler du en del af afkastet af pensionshensættelserne til egenkapitalen. Det kaldes "risikoforrentning til egenkapitalen". Risikoforrentningen betales kun i de perioder, hvor resultatet er positivt. I perioder med negativt resultat opsamles risikoforrentningen på en skyggekonto. Opstår der positivt resultat senere hen, får egenkapitalen den risikoforrentning, den har til gode, fra skyggekontoen.

Pensionskassen kan kun opbygge egenkapital gennem risikoforrentningen, som typisk udgør ca. 0,6 pct. af medlemmernes formue. Men du får som hovedregel risikoforrentningen tilbagebetalt i form af det pensionisttillæg, der udbetales oven i pensionen.

Pensionskassen adskiller sig herved fra de private pensionsselskaber, som ikke tilbagefører egenkapitalen til kunderne.

Da du som hovedregel får risikoforrentningen udbetalt på et senere tidspunkt, har vi valgt også at vise ÅOP uden risikoforrentning, så du bedre kan sammenligne pensionskassen med andre pensionsselskaber.

Der kan dog opstå situationer, hvor pensionskassen ikke har råd til at tilbageføre egenkapitalen til medlemmerne. Men medlemmerne kan være sikre på, at egenkapitalen bliver i pensionskassen til gavn for medlemmerne og ikke går til udenforstående som fx aktionærer.

 

 

Siden er senest opdateret 1. maj 2012. Ansvarlig: Britta Sørensen

Print

Lægernes Pensionskasse / Esplanaden 8A / 1263 København K / Tel 33 12 21 41 / Fax 33 93 02 40 / lpk@lpk.dk

Lægernes Pensionsbank / Esplanaden 8A / 1263 København K / Tel 33 12 21 41 / Fax 33 93 02 40 / lpb@lpk.dk

Forside / Pension / Bank / Investering / Lejligheder / Om os / Søg / Sitemap / Nyheder / Publikationer / Ordbog / Kontakt / In English