Esplanaden 8A
DK-1263 København K
t: 33 12 21 41
f: 33 93 02 40
lpk@lpk.dk
www.lpk.dk

Kapitalindkomst

Hvis beskatningen af dit udbytte for frie midler beskattes som kapitalindkomst, er det vigtigt at se, om din nettokapitalindkomst er negativ eller positiv.

Negativ kapitalindkomst

Hvis din nettokapitalindkomst er negativ (dvs. hvis du har flere renteudgifter end renteindtægter), vil skatten på renteindtægterne reelt svare til værdien af det gældende rentefra­drag. Det betyder, at skatteværdien af rentefradraget vil ligge på højst 32,8 pct.

Vær opmærksom på, at skatteværdien af rentefradraget gradvist bliver sat ned med 8 procentpoint fra 2012-2019 for til sidst at lande på ca. 24,8 pct. i 2019. Dette gælder, hvis du har en negativ kapitalindkomst, som overstiger 50.000 kr. Hvis din negative kapitalindkomst er under 50.000 kr., vil skatteværdien af rentefradraget ligge på 32,8 pct.

Grænsen på 50.000 kr. gælder pr. person. Hvis du er gift, er grænsen på 100.000 kr. for dig og din ægtefælle tilsammen. Hvis den ene af jer har en negativ kapitalindkomst under 50.000 kr., kan det uudnyttede fradrag overføres til den anden, så I tilsammen når op på de 100.000 kr.

Fra og med 2012 beregnes nedslag for negativ kapitalindkomst. Nedslaget beregnes i 2012 som 1 pct. af negativ kapitalindkomst op til 50.000 kr., dvs. højst 500 kr. For ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, gælder den dobbelte beløbsgrænse, dvs. højst 100.000 kr. tilsammen og dermed højst 1.000 kr. nedslag tilsammen. 

Positiv kapitalindkomst

Hvis nettokapitalindkomsten er positiv (dvs. hvis du har flere renteindtægter end renteudgifter), indgår nettokapitalindkomsten også i beregningen af personskatten. Der er pr. 1. januar 2010 indført et bundfradrag på 40.000 kr. for enlige og 80.000 kr. for ægtefæller. Det betyder, hvis du har en positiv kapitalindkomst under 40.000 kr. i 2012, skal du kun betale 36,5 pct. i skat (ekskl. kirkeskat). Har du positiv nettokapitalindkomst over 40.000 kr., betaler du 51,5 pct. i topskat mod kun 15,3 pct. i pensionsordningen.

 

 

 

Siden er senest opdateret 3. januar 2012. Ansvarlig: Britta Sørensen

Print

Lægernes Pensionskasse / Esplanaden 8A / 1263 København K / Tel 33 12 21 41 / Fax 33 93 02 40 / lpk@lpk.dk

Lægernes Pensionsbank / Esplanaden 8A / 1263 København K / Tel 33 12 21 41 / Fax 33 93 02 40 / lpb@lpk.dk

Forside / Pension / Bank / Investering / Lejligheder / Om os / Søg / Sitemap / Nyheder / Publikationer / Ordbog / Kontakt / In English