![]() |
Esplanaden 8A DK-1263 København K t: 33 12 21 41 f: 33 93 02 40 lpk@lpk.dk www.lpk.dk |
|
|
SkatLægernes Pensionsbank yder ikke skatterådgivning. Vi opfordrer i stedet til, at du søger ekstern bistand hos skatterådgiver eller revisor. På vores hjemmeside kan du derfor alene finde generelle informationer, der vedrører beskatning af investeringer. SkatteguideVi har udarbejdet en skatteguide, der beskriver de mest almindelige forhold vedrørende beskatning af investeringer. Skatteguiden indeholder desuden et afsnit om de skattemæssige forhold, der knytter sig til investeringsforeningsbeviserne i Investeringsforeningen Lægernes Pensionsinvestering (LPI) Hent skatteguiden her. Vejledning til indberetning af avancer på SKATs hjemmesideSKAT's beregningssystem (for privatpersoner) kan hjælpe dig med at beregne, hvor meget du skal betale i skat af dine aktier og investeringsforeningsbeviser. Du kan se, hvor stor en avance du skal beskattes af, eller hvor meget du har i tab, som enten kan fratrækkes på selvangivelsen nu eller fremføres i årene frem. Opgørelsen kan dække over mange transaktioner, og for mange kan det være en tidskrævende opgave at selvangive avancer og tab på værdipapirhandler (aktier og investeringsforeninger). Derfor opfordrer vi alle privatpersoner til at anvende dette system til opgørelse af tab/gevinst. Systemet understøtter ligeledes urealiserede gevinster/tab på de investeringsforeningsbeviser, der beskattes efter lagerprincippet. Fra januar 2010 har bankerne automatisk skulle indberette køb- og salg af aktier og investeringsforeningsbeviser. Derfor bliver det alt andet lige meget nemmere at håndtere din personlige selvangivelse, fordi oplysningerne allerede er indberettet elektronisk til SKAT. Din vigtigste opgave bliver at kontrollere og godkende de indberettede transaktioner, som SKAT har modtaget. Grundlaget for dette er de oprindelige købs- og salgsnotaer eller alternativt transaktionslisten fra det depot, som værdipapirerne ligger i. Transaktionslisten kan findes i Webbank. Har du haft værdipapirbeholdninger ultimo december 2009, kan du også anvende det nye system. Det kræver dog, at du får indtastet de oprindelige købsdatoer og købsværdier.
Siden er senest opdateret 9. maj 2012. Ansvarlig: Lars Huusmann |