![]() |
Esplanaden 8A DK-1263 København K t: 33 12 21 41 f: 33 93 02 40 lpk@lpk.dk www.lpk.dk |
|
|
InvesteringI Lægernes Pensionsbank har du handlefrihed i dine investeringer og kan placere din opsparing på flere måder:
KontantLægernes Pensionsbank giver en af markedets højeste indlånsrenter og tilmed uden nogen form for bindinger. Der er samtidig ingen begrænsninger på, hvor meget eller hvor lidt du må indsætte. Pensionsmidler placeret på kontant konto opnår bankens højeste indlånsrente. Investeringsrisikoen ved kontantplacering er minimal, men det må forventes, at afkastet over en vis periode vil være mindre, end hvis opsparingen var placeret i værdipapirer. Det kan godt være en god idé at opspare større midler kontant, fx hvis tidshorisonten er kort, eller din pensionsopsparing nærmer sig tidspunktet for udbetaling, eller hvis du ikke bryder dig om at løbe den risiko, der er ved at investere. Du investerer selvDu kan frit købe og sælge værdipapirer, men for pensionsmidler er der en lovmæssig begrænsning på, at du højst må investere 20 pct. af opsparingen i et enkelt selskab (dog altid, hvad der svarer til maksimale indskudsbeløb på kapitalpensioner - 46.000 kr. i 2012). Hvis du selv ønsker at sammensætte og overvåge dine investeringer, kan du gøre det fra din webbank, hvor der er mulighed for at købe og sælge danske værdipapirer. Her har du også mulighed for at følge den daglige værdi af dine investeringer og beregne afkastet af investeringerne for en given periode. Læs mere generelt om investeringer her. Investeringsrådgivning via WebbankDu kan via din webbank modtage investeringsforslag på baggrund af din investeringsprofil. Investeringsprofilen fastlægges ligeledes i webbanken, og med udgangspunkt i de oplysninger du giver, kan vi så tilbyde dig investeringsforslag, der passer til din risikoprofil, dine investeringsformål og tidshorisonter m.m. Vores anbefalinger vil primært være rettet mod investeringsforeninger. Læs mere om investeringsrådgivning via Webbank her. Lægernes Pensionsbank investerer for digHar du ikke lyst eller tid til selv at pleje dine investeringer, kan du indgå en aftale om Porteføljepleje, hvor Lægernes Pensionsbank investerer ud fra dine ønsker til risiko og investeringshorisont. Med en aftale om Porteføljepleje placerer bankens investeringseksperter din formue i investeringsbeviser. Det sikrer dig optimal risikospredning og tæt overvågning af dine investeringer. Læs mere om Porteføljepleje her.
Siden er senest opdateret 23. januar 2012. Ansvarlig: Lars Huusmann |