Esplanaden 8A
DK-1263 København K
t: 33 12 21 41
f: 33 93 02 40
lpk@lpk.dk
www.lpk.dk

Pensionsmodtager

Udbetaling af pension

Pensionisttillæg

Kontorente og bonus

 

Udbetaling af pension

Udbetalingerne består af en pension og et pensionisttillæg. Pensionen er angivet under overskriften "Grundbeløb" i oversigten, og pensionisttillægget er angivet under "Tillæg" i oversigten.

Pensionen vil som hovedregel enten være uændret eller stige fra år til år. Stigningstakten afhænger dels af den grundlagsrente, der er anvendt ved pensionsberegningerne, dels af pensionskassens overskud. Grundlagsrenten er 1 pct., 2 pct., 3 pct., 3,5 pct. eller 4 pct. For ordninger, der er etableret fra 1. juli 1999, for medlemmer, der pr. 1. november 2009 har valgt ny pensionsordning, og for pensionsstigninger fra og med 2000, anvendes pr. 1. januar 2011 en grundlagsrente på 1 pct., og pensionen fra disse ordninger er tilknyttet en betinget garanti. Det betyder, at pensionen kan nedsættes under særlige forhold. Fx hvis det viser sig, at medlemmerne lever meget længere end forventet, eller hvis renten i samfundet igennem flere år er lavere end forventet. Den øvrige del af pensionen er garanteret og kan ikke nedsættes. Dog kan visse gebyrer medføre nedsættelse af pensionen.

Hvis du får udbetalinger fra Administrationsudvalget under Praktiserende Lægers Organisation, fremgår disse ikke af oversigten.

Tilbage

Pensionisttillæg

For at kunne drive pensionskassevirksomhed og være sikker på at have råd til at betale de pensioner, der er stillet medlemmerne i udsigt, må pensionskassen have en egenkapital. Som pensionist får du udbetalt en del af egenkapitalen som tillæg til din pension. Hermed kompenseres du for, at en del af pensionskassens formue holdes tilbage som egenkapital i stedet for at blive anvendt til bonus eller på anden måde til at forbedre eller sikre pensionerne.

Mens pensionen enten slet ikke kan nedsættes eller kun kan nedsættes under særlige omstændigheder, kan pensionisttillægget forhøjes eller nedsættes eller eventuelt helt bortfalde, hvis pensionskassens reservesituation ændres, fx som følge af fald i aktiekurserne. Størrelsen af pensionisttillægget fremgår af nedenstående oversigt.

Pensionisttillæg, pct. 

  Periode

Afdelingen LPUA 

Afdelingen LP

2004

 12

  6

2005

 15

  8

2006

 15

 20

2007

 20

 25

2008

 22

 21

2009

 12

   9 

 2010

  12 

 12

 2011

 12

 12

 2012

 12

 13

Forventet fra og med 2013

 12

  12 

 

Pensionisttillæg er dels en udlodning af egenkapitalen, dels valgfrie aldersafhængige tillæg i ordninger med grundlagsrente under 3,5 pct. De valgfrie aldersafhængige tillæg afhænger af pensionistens alder og er derfor kun indregnet i beløbene for invalidepension og alderspension. De valgfrie aldersafhængige tillæg kan også udbetales i tilknytning til børnepension og ægtefælle-/samleverpension, men vil afhænge af alderen for barnet henholdsvis ægtefællen/samleveren. Oplysning om størrelsen af tillægget kan fås ved henvendelse til pensionskassen.

Tilbage

Kontorente og bonus

Grundlagsrenten og rentebonustilskrivningen i 2011 findes i oversigt 1 i "Vejledning - Pensionsoversigt 2012". Der er også beregnet et udtryk for, hvor meget grundlagsrente og rente­bonus i alt har forøget pensionsmidlerne over det seneste år. Hertil kommer eventuelt risikobonus. Bonustilskrivningen sker i henhold til pensionskassens bonusregulativ.

Tilbage

 

 

Siden er senest opdateret 4. januar 2012. Ansvarlig: Britta Sørensen

Lægernes Pensionskasse / Esplanaden 8A / 1263 København K / Tel 33 12 21 41 / Fax 33 93 02 40 / lpk@lpk.dk

Lægernes Pensionsbank / Esplanaden 8A / 1263 København K / Tel 33 12 21 41 / Fax 33 93 02 40 / lpb@lpk.dk

Forside / Pension / Bank / Investering / Lejligheder / Om os / Søg / Sitemap / Nyheder / Publikationer / Ordbog / Kontakt / In English