Forbered mødet

Du får det bedste udbytte af pensionsmødet, hvis du er godt forberedt. Derfor har pensionskassen nedenfor opstillet en række spørgsmål, som du bør stille dig selv inden mødet.

Hvad er formålet med mødet?

For at medlemskonsulenten kan målrette mødet efter netop dine behov, er det en god idé på forhånd at overveje, hvilke forventninger du har til mødet.  

Hvad vil det sige at være godt forberedt?

Det er vigtigt, at du inden mødet gør dig nogle tanker om, hvilke pensionsdækninger og behov du ønsker at drøfte. På mødet kan vi så koncentrere os om netop det, som vedrører din situation og dine muligheder.

Du kan hente specialpjecen "Er din pensionsdækning tilstrækkelig?" her. Pjecen kommer rundt om alle pensionstilbuddene gennem pensionskassen og pensionsbanken.

Papirer, du bør have klar til mødet?

Du bør medbringe den seneste:

• Pensionsrapport fra PensionsInfo. Vær opmærksom på, hvis du har pensionsordninger, som ikke er med i denne rapport. I givet fald skal du venligst medbringe en særskilt pensionsoversigt på disse ordninger

• Årsopgørelse

• Årsregnskab (for selvstændige) 

• Hvis du har en tjenestemandspension, kan du bede dit lønningskontor eller regionskontor om at få udarbejdet en samlet prognose på din tjenestemandspension.

Hvis du er tjenestemandsansat eller har været tjenestemand, kan du bede den region, hvor du er eller har været ansat, om at sende dig en samlet oversigt over de pensionsrettigheder, du har optjent under din tjenestemandsansættelse.

Tre gode spørgsmål, du bør stille dig selv inden mødet:

Forud for mødet bør du altid overveje, hvordan du ønsker, at din sikring skal være ved

• pensionering
• invaliditet/sygdom
• død

Stil derfor dig selv følgende spørgsmål:

Hvor stor skal min alderspension være?

Det optimale er, hvis du kan udarbejde et budget for pensionisttilværelsen ud fra det tidspunkt, hvor du/I planlægger at gå på pension.

I budgettet skal du tage højde for, hvilke faste udgifter, der vil falde bort og hvilke udgifter, der vil komme til ved pensioneringen.

Vi lever i dag længere end tidligere og har derfor brug for større pensionsopsparing.

Det er meget individuelt, hvor meget man skal have sparet op for at kunne indfri forventningerne om en økonomisk tryg tilværelse i alderdommen. Der er ikke nogen enkel regel for, hvor stor en procentdel af din løn du skal spare op. Det må vurderes for dig personligt.

Du kan læse mere i følgende pjecer:

• Snart på alderspension – hvad så?
• Pensionsopsparing er skattemæssigt fordelagtig
• Kapitalpension
• Ratepension
• Nedsparing 

Hvor meget skal min samlede dækning være, hvis jeg bliver syg?

Her skal du se på, hvor stor en samlet indkomst din husstand skal have, for at I kan bibeholde den økonomiske tryghed, hvis du skulle blive ramt af en kritisk sygdom eller blive invalid.

Hvilke faste udgifter vil du med tiden kunne sortere fra, og hvilke faste udgifter vil komme til som følge af den ændrede situation? Det kunne fx være: 

• Penge til indretning af hjemmet med forskellige nye hjælpemidler.

• Midler til at finansiere en eventuel nedgang i ægtefællens/samleverens lønindtægt, hvis vedkommende skal passe og pleje dig.

Du kan læse mere i følgende pjecer:

• Invalidepension

• Erhvervsudygtighedsforsikring.

Hvor stor skal dækningen være, hvis jeg eller min ægtefælle/samlever skulle dø?

Det er altid et vanskeligt spørgsmål, men hvis du er forsørger, er det meget vigtigt at se på dækningen ved død.

Kort og godt handler det om, at du og din ægtefælle/samlever får indrettet jeres økonomiske tilværelse sådan, at hvis den ene indtægt falder bort, fordi en af jer dør, så vil den efterlevende sammen med eventuelle børn være sikret en økonomisk tryg og stabil tilværelse i fremtiden.

Du kan læse mere i følgende pjecer:

• Hvem får ugiftesummen og engangsydelsen ved død?

• Ydelser ved dødsfald og boafgift.

 

Siden er senest opdateret 1. september 2010. Ansvarlig: Britta Sørensen