Esplanaden 8A
DK-1263 København K
t: 33 12 21 41
f: 33 93 02 40
lpk@lpk.dk
www.lpk.dk

Vælg ordning

Som nyt medlem i pensionskassen er det første, du skal gøre, at vælge mellem pensionskassens to ordninger.

Ordning med pension til ægtefælle/samlever

Pensionsordning 1 omfatter en pension til din ægtefælle eller samlever, når du dør. Ægtefælle- eller samleverpensionen udgør på første udbetalingstidspunkt 60 pct. af din invalidepension og bliver udbetalt løbende til din ægtefælle eller samlever fra din død, og så længe han eller hun lever. Denne ordning bør ikke vælges af enlige. 

Læs mere i vores pjece "Når du indgår ægteskab eller etablerer et samlivsforhold - hvad så?"

Ordning uden ægtefælle-/samleverpension

Pensionsordning 2 omfatter et engangsbeløb, når du dør. Du får en højere alders- og invalidepension, når du vælger denne ordning, fordi der ikke skal sættes penge af til en livslang pension til din ægtefælle eller samlever. Ordningen er tilpasset enlige, men du kan sagtens vælge den, selv om du er gift eller samlevende.

Giv pensionskassen besked!

Du skal huske at meddele pensionskassen, hvilken ordning du ønsker. Hvis du ikke selv vælger ordning, får du automatisk en ordning med ægtefælle-/samleverpension.

Læs mere om de to ordninger i vores pjece "Oversigt over pensionskassens ydelser".

Hvis du er over 54 år, når du træder ind i pensionskassen, kan du ikke selv vælge ordning, men får automatisk ordningen med ægtefælle-/samleverpension.

 

 

Siden er senest opdateret 15. juli 2010. Ansvarlig: Britta Sørensen

Lægernes Pensionskasse / Esplanaden 8A / 1263 København K / Tel 33 12 21 41 / Fax 33 93 02 40 / lpk@lpk.dk

Lægernes Pensionsbank / Esplanaden 8A / 1263 København K / Tel 33 12 21 41 / Fax 33 93 02 40 / lpb@lpk.dk

Forside / Pension / Bank / Investering / Lejligheder / Om os / Søg / Sitemap / Nyheder / Publikationer / Ordbog / Kontakt / In English