![]() |
Esplanaden 8A DK-1263 København K t: 33 12 21 41 f: 33 93 02 40 lpk@lpk.dk www.lpk.dk |
Nyheder18.jan.10
Lægernes Pensionsinvestering udbyder investeringsforeningsbeviser "ex kupon" - uden udbytte - for 2009
Ex kupon-afdelingerne er fordelagtige, hvis du vil købe investeringsbeviser. Udbytterne fra investeringsforeningerne beskattes hos investorerne, og langt de fleste udbytter udbetales i foråret. Det betyder, at hvis du køber beviser først på året, risikerer du at få udbetalt et skattepligtigt udbytte kort tid efter, at du har investeret. Derfor sælger mange investeringsforeninger beviser ex kupon (uden udbyttet for det foregående år) fra midten af januar og nogle måneder frem. Investeringsbeviserne i en ex kupon-afdeling giver samme risikospredning og løbende pleje som de traditionelle beviser med udbytte. Kursen er bare lidt lavere, fordi du ikke betaler for udbyttet fra det foregående år, og det er skattemæssigt en fordel, når du investerer frie midler. Investering på 100.000 kroner - sparet skat på op til 1.125 kroner Her er et forenklet eksempel: En investor køber i februar 2010 for 100.000 kr. beviser i en obligationsafdeling, der ligger i kurs 100 og udbetaler 3 pct. i udbytte for 2009. Når investor en måneds tid senere får udbyttet på 3 pct., falder kursen til 97. Herefter har investor beviser for 97.000 kroner samt et udbytte i hånden på 3.000 kroner. Af dette udbytte betaler investorer med positiv nettokapitalindkomst cirka 37,5 pct. i skat - altså 1.125 kroner af de 3.000 kroner. Tilbage er 1.875 kroner. Investeringen på 100.000 kroner i dette forenklede eksempel er altså blevet til 98.875 kroner efter skat på kort tid. Havde investor i stedet købt beviserne uden ret til udbyttet på 3 kroner - i eksemplet til kurs 97 - ville opsparingen stadig være 100.000 kroner værd. Hvem kan investere i ex kupon? Ex kupon-afdelingerne er tilgængelige for alle. Fordelen er størst ved fri opsparing, fordi du får skattefordelen med. Ved pensionsopsparing er fordelen mindre - men her slipper du for at skulle ud og geninvestere et udbytte kort tid efter, at du har købt. Hvilke LPI-afdelinger udbydes ex kupon? Du kan se hvilke afdelinger, der udbydes ex kupon, ved at klikke her. |