-
Pensionskassen indgår aftale med Ethix SRI Advisors AB
Konsulentfirmaet Ethix SRI Advisors AB skal rådgive pensionskassen om socialt ansvarlige investeringer og udpege virksomheder, der ikke følger pensionskassens politik på området.
Som led i det løbende arbejde med socialt ansvarlige investeringer har Lægernes Pensionskasse netop indgået aftale med Ethix SRI Advisors AB, der er en af de førende uafhængige aktører på området. Aftalen betyder, at Ethix SRI Advisors fremover skal bistå pensionskassen med forvaltning af den del af investeringspolitikken, som handler om socialt ansvarlige investeringer. Det gælder bl.a.
-
at udpege virksomheder, der ikke lever op til de såkaldte Global Compact principper om overholdelse af grundlæggende menneskerettigheder, anvender korruption eller opfører sig miljømæssigt uforsvarligt mv.
-
at bistå pensionskassen i implementeringen af aktivt ejerskab, herunder koordinere dialogen med virksomheder i samarbejde med andre institutionelle investorer.
Ethix SRI Advisors har mere end ti års erfaring i at rådgive investorer om socialt ansvarlige investeringer. Læs mere her.
-
Hvad betyder skattereformen for dine pensioner?
Regeringens skattereform berører bl.a. reglerne om kapitalpension, ratepension og livrenter. Hensigten med reformen er primært, at den skattebegunstigede pensionsopsparing skal anvendes til pension, der skal vare livet ud. I septembernummeret af Lægernes Pensionsnyt bragte vi en artikel om skattereformens konsekvenser for pensionsområdet. Klik her, og læs om, hvordan ændringerne i pensions-beskatningsloven kan påvirke dine pensioner.